I 1937 fandt en lille gruppe af Ringsteds borgere sammen og stiftede Ringsted Filatelistklub. Klubben eksisterer stadig, men den har i mellemtiden skiftet navn til Ringsted og Omegns Frimærkeklub.
Interessen for de små mærker, vil altid være der, mener et par af klubbens medlemmer, Flemming Hansen og Finn Madsen. De har begge være med i klubben i mange år og har samlet på frimærker, stort set altid.
Frimærkeklubben i Ringsted har altid været aktiv med hensyn til udstillinger. I forbindelse med 75-års jubilæet er der medlemsudstilling i Anlægspavillonen lørdag den 20. oktober klokken 10-16. Her ønsker klubben blandt andet at vise, at denen er for alle med interesse for frimærker, hvadenten man er motivsamler, storsamler eller filatelist.
Der udstilles desuden gamle postkort med motiver fra Ringsted. Der er mulighed for at komme med sin frimærkesamling og få den vurderet. Man kan også bytte frimærker.
Læs mere side 14.