Roskilde: Ikke alene er Roskilde blevet kåret til Danmarks bedste handelsby, men det er også her, at regionens bedste legeplads findes.
Legepladsen i Byparken endte i top, da børneværten Chapper og Galle & Jessens legepladspatrulje skulle finde Danmarks bedste legeplads.
Samlet vinder blev Strandvænget i Nyborg, men i Region Sjælland var det Byparken, som fik de mest positive vurderinger fra børnene.
Legepladsen roses for sin hyggelige placering og for at have gode legeredskaber især for de små børn. Da Chapper i sommer var på besøg med legepladspatrulje, blev der sat rekord i at bygge Danmarks største papkasse-legehus.
