Den amerikanske skuespiller Mila Kunis er den smukkeste kvinde i verden. Det mener det amerikanske mandeblad Esquire, som har kåret den 29-årige med de jødisk-ukrainske rødder som den smukkeste nulevende kvinde i 2012. Det hæderkronede magasin har siden 2004 hvert år valgt verdens smukkeste kvinde. I 2011 var det sangerinden Rihanna.
Mila Kunis, som for alvor fik sit gennembrud i filmverden med rollen som den sorte svane i balletfilmen "Black Swan", hvor hun spiller over for Natalie Portman, men inden var det blevet til betydende roller i film som "Forgetting Sarah Marschall" og "Max Payne".
Lige nu er hun aktuel i filmen "Ted", og senere følger roller i film, som udsendes i det kommende år. For tiden er skuespilleren i gang med at filme "The Angriest Man in Brooklyn".
Mila Kunis, som danner par med skuespilleren Achton Kucher, er ikke bleg for at sige sin mening. Således har hun for nylig skældt voldsomt ud på republikanerne forud for det kommende præsidentvalg i USA.
Mila Kunis optræder på forsiden af Esquires novemberudgave. Bladet udkommer ud over i USA i specialudgaver i 23 lande.
I et større interview i Esquire lægger hun ikke skjul på, at hun ud over et smukt udseende også har et mere end vindende væsen. F.eks. siger hun udervejs til intervieweren:
- Hvis jeg ville charmere bukserne af dig, så kunne jeg godt.
Ud over Mila Kunis og Rihanna tæller listen over de smukkeste kvinder Angelina Jolie, Jessica Biel, Scarlett Johansson, Charlize Theron, Halle Berry, Kate Beckinsale og Minka Kelly.
Mila Kunis blev valgt af Esquire foran andre kendte og smukke kvinder som Megan Fox og Katy Perry.