Atter lys på domkirken - men ikke alle dage

Roskilde Domkirke er igen oplyst om aftenen, men kun på bestemte dage.

Roskilde Domkirke er igen oplyst om aftenen, men kun på bestemte dage.

For et år siden besluttede menighedsrådet i Roskilde Domsogn at følge regeringens og kirkeministeriets opfordring til at spare på energien på grund af energikrisen.

Det betød, at lyset på Roskilde Domkirke blev slukket om aftenen fra september til april, men nu er der igen lys på domkirken.

Det bliver dog ikke i samme omfang som før energikrisen, for lyset vil kun blive tændt om aftenen lørdage og søndage. Det vil desuden blive tændt om aftenen på helligdage samt aftenen før helligdage.

- Når vi igen tænder lyset lørdage og søndage aftener, er det fordi, vi gerne vil markere, at søndage og helligdage er noget særligt. Det er kirketid og tid til refleksion, siger menighedsrådsformand Bjarne Hald og tilføjer:

- Vi oplevede sidste år forståelse og opbakning til det slukkede lys med en følelse af, at vi står sammen om at ændre det, vi nu engang kan, når en krise trænger sig på. Vi mærkede dog samtidig et stort savn til den oplyste domkirke. Ligesom vi allerede har fået positive tilkendegivelser nu, hvor lyset har været tændt de første par gange.

Når lyset kun tændes i weekenden, skyldes det, at menighedsrådet fortsat gerne vil medvirke til at begrænse energiforbruget. Fremover bliver lyset slukket klokken 23, mens det tidligere skete ved midnat.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...