Ringsted: Advokat Lotte L. Andreasen fra Partner Advokater Ret & Råd holder gratis foredrag i arv, gave og testamente.
Foredraget giver indsigt i arvelovens regler og forhåbentlig klarhed over, hvordan man sikrer sin nærmeste bedst muligt.
- Analyser viser desværre, at mange er tilbøjelige til at udskyde stillingtagen til, hvem der skal arve hvad, siger Lotte Andreasen.
- For eksempel kan jeg nævne, at i 2010 havnede over halvdelen af al arv andre steder, end afdøde ønskede det.
Specielt i disse moderne tider med ændrede familiemønstre, hvor vi lever i sammenbragte familier, papirløse forhold, måske to bopæle er det en rigtig god idé at tage stilling. Både i forhold til ophævelse af samliv og skilsmisse samt i tilfælde af død.
- Jeg har set og hørt om mange uheldige situationer, fordi man ikke tog stilling i rette tide. Lever du i et papirløst forhold, kan den efterladte risikere at gå fra hus og hjem, fordi arven endte i forkerte hænder, siger Lotte Andreasen..
Der er god grund til at få indsigt i reglerne samt mulighederne indenfor arveloven og herefter tage stilling til, hvem der skal arve.
- Set i forhold den relative lille mængde af tid og penge, man skal investere i at sætte sig lidt i reglerne og efterfølgende tage stilling, så er det rigtig godt givet ud, specielt, når man tænker på, hvor store konsekvenserne kan være, hvis man ikke tager stilling, siger Lotte Andreasen.
Foredraget afholdes på Hotel Scandic i Ringsted den 1. november klokken 19-21.
Tilmelding på telefonnummer 56 67 16 00, mail partneradvokater.dk eller på hjemmesiden www.partneradvokater.dk.
