Thøger Birkeland, Ubberup, er død den 25. august 72 år gammel efter kortvarig sygdom.
Han blev født i Ellede 16. februar 1951. Hans far var murermester, mens moderen passede hjemmet og de fem børn.
Thøger Birkeland blev uddannet lærer på Holbæk Seminarium. Han var lærer på Munkesøskolen og senere Skolen på Herredsåsen, indtil han gik på pension i 2016.
Han har været meget aktiv i politik, og han har siddet i omkring 20 år i kommunalbestyrelsen for SF og har også været formand for SF i Kalundborg.
- Han var en god mand for partiet, og han gjorde et godt stykke arbejde, lyder det fra den tidligere SF-borgmester Tommy Dinesen.
Thøger Birkeland var også menighedsrådsformand for Tømmerup Sogn i en årrække.
Han læste meget, både bøger og aviser, og han kunne også godt lide at lave mad.
Han var gift med Helle Gyldenkærne Birkeland gennem 45 år. Sammen har de fået to børn og to børnebørn.
Parret elskede rejse, og de har blandt andet været på interrail i Europa.
Thøger Birkeland skal bisættes fra Tømmerup Kirke fredag den 1. september klokken 13.
