27-årig dømt: Forsøgte at voldtage pædagog på bosted

En 27-årig mand er for anden gang idømt en behandlingsdom. Først var det bankrøveri, nu er det forsøg på voldtægt af en pædagog på et bostedet.

En 27-årig mand er for anden gang idømt en behandlingsdom. Først var det bankrøveri, nu er det forsøg på voldtægt af en pædagog på et bostedet.

En 27-årig mand er dømt for vold, trusler og forsøg på voldtægt mod sin pædagog på et bosted i Taastrup.

Han er idømt en behandlingsdom uden sluttid og skal altså behandles medicinsk, indtil andet bliver besluttet.

Den 27-årige mand, der er psykisk syg, var i forvejen idømt en behandlingsdom, fordi han havde begået bankrøveri, og derfor var han på bostedet.

Der var ellers lagt op til, at den 27-årige skulle have en anbringelsesdom, hvor den dømte bliver tvangsanbragt på for eksempel en psykiatrisk afdeling eller en institution for personer med mentale handicap.

På grund af den tidligere dom har manden været i behandling i længere tid, hvor han har været medicineret. I forbindelse med den nye sag fra bostedet i Taastrup blev han varetægtsfængslet, og der fik han en ny type medicin, som virkede.

Det betød, at Retslægerådet i stedet anbefalede en behandlingsdom frem for en anbringelsesdom, hvilket anklagemyndigheden påstod i retten.

Forsøgte voldtægt

På bostedet i Taastrup var den kvindelige pædagog kontaktperson til den 27-årige, og en del af en kontaktpersons opgave er at opbygge et tillidsbånd til hinanden

Nu er han dømt for at udsætte pædagogen for det, der står i de tre tiltaleforhold i anklageskriftet.

Den 28. juli sidste år skulle han have krænket hendes blufærdighed ved at have masturberet foran hende.

Den 3. oktober sidste år overfaldt han hende verbalt ved at kalde hende for “din klamme luder” eller lignende og udtale “jeg tramper alle tænderne ud af munden på dig, og der sker noget med dine børn” eller lignende. Det skete ved Kvickly i Taastrup.

Derudover er han dømt for at forsøge at voldtage pædagogen på bostedet, men det mislykkedes, da hun slap fri.

Misforstod signalerne

Ifølge Caroline Sophia Tarrow, senioranklager ved Vestegnens Politi, erkendte den 27-årige de fleste faktuelle forhold, men han mente, at han havde misforstået signalerne fra pædagogen. Først da hun begyndte at græde forstod han, at det han gjorde, var forkert.

Senioranklageren oplyser også, at det kom frem i retten, at pædagogerne på bostedet ofte var blevet udsat for hånlige kommentarer og vold, men at der skulle noget rigtig groft til, før det bliver anmeldt.

- Hvis det er en generel tendens, kan det være, at der sker en hel del mere, end man tror, siger senioranklageren.

Den 27-årige tog betænkningstid i forhold til om han vil anke dommen.

Har du et tip eller en god historie, er du velkommen til at kontakte mig på kasper.ellesoe@sn.dk eller telefon 2619 9975

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...