Siden 2010 har der været planer om at udvide havnene i Skælskør, Agersø, Omø, Bisserup og Korsør. Med udgangspunkt i hvad borgerne ønsker af deres fremtidige havne, er der derfor blevet udarbejdet udvidelsesplaner for hver af de fem lystbådehavne, og kommunen er nu påbegyndt processen med at søge om tilladelse til havneudvidelserne. I første omgang til Omø.
- Når det er på vandsiden, at projekter skal laves, så er det Kystdirektoratet, der skal beslutte, om vi må lave det, som vi gerne vil, og på Omø har vi fået tilladelse til at lave de udvidelser, som vi gerne vil have, siger .
Planerne for Skælskør Havn er i høring nu, og Susanne Sørensen forventer at få svar i oktober måned. Der er endnu ikke taget stilling til, hvad der skal ske med Agersø og Bisserup.
Tilladelsen til udvidelsen af Omø Havn er altså på plads, men det betyder ikke, at arbejdet kan gå i gang med det samme.
- Omø har en privat lystbådehavn, og så kan kommunen ikke betale for projektet. Så nu skal der findes penge til det. Via Region Sjælland har vi søgt om støtte fra EU's Regionalfond, men der har vi desværre fået afslag, siger Susanne Sørensen, og siger, at de nu vil forsøge at søge fra private fonde.
- Indtil pengene er skaffet, sker der ikke mere. Nu får de lov til at lave det, de vil, og så må de selv skaffe finansieringen, siger Susanne Sørensen.
Læs mere i Sjællandske onsdag.