Holbæk: Synoptik i Holbæk slog mandag den 24. september op for det nye og moderniserede Synoptik. Danmarks største optikerkæde Synoptik er godt i gang med at introducere det nye Synoptik. Målet er at gøre brillekøbet lettere og mere enkelt.Den nye butiksindretning i Synoptik i Holbæk skal gøre det nemmere for kunderne at orientere sig i priser og sortiment. Butikschef Maria Trier glæder sig til at præsentere den nye indretning for kunderne:
- Det kan nemt føles som en voldsom opgave at købe nye briller, og derfor skal vi som optikere gøre, hvad vi kan for at hjælpe kunderne i hele processen. Det gør vi blandt andet med en ny prisstruktur, skarpe priser og vores Synoptiske Fordele, som blandt andet tilbyder kunden gratis certificeret synsprøve, service og vedligeholdelse og komplet bytteservice. Det skal være nemmere og mere gennemskueligt for kunderne at se, hvad de får for pengene, og det hjælper den nye butiksindretning med, siger Maria Trier og fortsætter:
- Vi har fjernet alt det, der kunne virke uklart og forvirrende og skabt et helt nyt interiør med fokus på lys, liv og åbenhed. Det skal være rart, indbydende og let at finde rundt hos os - både når det kommer til priser og til at finde de rigtige briller eller kontaktlinser.
Orienter dig efter stil og type
Ud over at den nye indretning gør det nemmere for kunderne at orientere sig efter pris og sortiment, kan kunderne nu også købe briller efter, hvilken type de er. Alle brillestel er nemlig opdelt efter køn og type, så kunderne hurtigt kan få et overblik over de briller, som passer til netop dem. Er man til Basic, Classic, Light eller Trend?- Basic er til dig, der gerne vil have godt funktionelt design til en god pris, og Classic er lækre designerbriller i en klassisk udformning til de brillebrugere, som sætter pris på et tidløst look. Mens Light henvender sig til dig, der ønsker et let brillestel, som virker neutrale på ansigtet, og Trend er opsigtsvækkende modebriller til de brillebrugere, som markerer deres stil gennem brillerne og gerne vil være med på de seneste tendenser, fortæller Maria Trier, der har været butikschef i Holbæk godt en håndfuld år.
Fejres med et godt tilbud
Synoptik fejrer åbningen af den nye butik i Holbæk med et godt tilbud. Tilbuddet, som er på 50 % på glas, gælder frem til den 6. oktober på alle typer af brilleglas, både letvægts, enkeltstyrke, bifokale og de normalt meget kostbare progressive glas, der er til brillebrugere, som har behov for læsebriller og briller til at se langt med.- Sammen med 50 % tilbuddet tilbyder vi som altid, at borgerne i Holbæk og omegn kan komme helt gratis og uforpligtende ind og få kontrolleret om synet er tip top, eller om der skal justeres lidt på styrken, siger butikschef Maria Trier.
Synoptik holder ligeledes reception torsdag den 27. september om eftermiddagen, hvor alle faste kunder og andre interesserede bydes på et glas i det nye og moderniserede Synoptik.