Pharfar gæster Kulturhuset Fredensborg Gamle Bio fredag 6. oktober kl. 20. En aften fyldt med Soul, Hiphop, Ragga og Reggae.
Publikum kan glæde sig til at opleve Pharfars mange facetter, fra egne hits som ”La mig rulle dig” og ”Alt er godt” til samarbejdet med Natasja og megahittet ”Solhverv” sammen med Lord Siva og Humørekspressen.
Pharfar er ikke kun kendt som en artist, men også som en af producerne bag succesfulde navne som Wafande, Natasja og Shaka Loveless. Derudover er han en fantastisk entertainer, der med garanti vil diske op med sjove anekdoter fra sin mangeårige karriere, lyder det i en pressemeddelelse.
Til koncerten i Gamle Bio har Pharfar Hartvig’s Soul-Reggae Journey med, som består af Lars Hartvig, brødrene Bastian og Kristoffer Sjelberg og Hannibal Gustafsson.
Dørene åbner kl. 19.30, og man kan købe billetter på www.glbio.dk.
