Skudt og dræbt i frisørsalon: Henter mistænkt i udlandet

Det var i denne frisørsalon ved Islev Torv i Rødovre, at en 17-årig blev skudt og dræbt den 3. december 2021.

Det var i denne frisørsalon ved Islev Torv i Rødovre, at en 17-årig blev skudt og dræbt den 3. december 2021.

Efter et grundlovsforhør har Københavns Vestegns Politi i dag valgt at fængsle en 28-årig mand, der er mistænkt for at være en af gerningsmændene til et skyderi i en frisørsalon den 3. december 2021, der endte fatalt for en 17-årig ung mand, der mistede livet, og hvor to andre blev såede af skud.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Den drabsmistænkte har været fængslet i Portugal i en anden sag, og i samarbejde med de portugisiske myndigheder, blev manden hentet af Københavns Vestegns Politi i det portugisiske fængsel i går og fløjet til Danmark. Tidligere i dag blev manden fremstillet i et lukket grundlovshør i Retten i Glostrup, og manden er nu fængslet i 4 uger.

- Politiet har foretaget en omfattende efterforskning i sagen, og kombineret med et godt samarbejde med de portugisiske myndigheder kan vi nu retsforfølge endnu en person, udtaler specialanklager Rasmus Kim Petersen.

I forvejen sidder en person fængslet i sagen, som anklagemyndigheden i juni rejse tiltale i. Sagen afventer fortsat berammelse.

En byge af skud

Det voldsomme drab i Yomoks herrefrisør, der sendte rystelser gennem Rødovre-bydelen Islev, fandt sted om formiddagen den 3. december.

To maskerede mænd gik ind i frisørsalonen ved det intime bytorv, hvor de med pistoler sendte en byge af skud afsted.

Frisørsalonens 28-årige indehaver blev ramt at flere skud i ryggen, men overlevede skudangrebet. Det gjorde en 17-årig ung mand ikke. Han var ansat i salonen og døde efter at være blevet ramt af flere skud i ryggen.

En skoleelev fra Islev Skole, der var kunde i frisørsalonen, blev ramt af et skud i hånden under det voldsomme skudangreb.

Foto: Brian Poulsen

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...