Stor mand fuldender Musik i Lejets musikprogram

Med Tobias Rahim på plads er plakaten fuldendt for årets Musik i Lejet. Pressefoto

Med Tobias Rahim på plads er plakaten fuldendt for årets Musik i Lejet. Pressefoto

På Den Sidste var Tobias Rahim og Andreas Odbjerg de første til at gå deres vej. Nu bliver Tobias Rahim den sidste, der bliver offentliggjort til at spille på Musik i Lejet anno 2023.

Solen kaster lange skygger efter ham. Kvinderne kaster lange blikke efter ham. Tobias Rahim er som et magnetfelt, der tiltrækker opmærksomhed uanset, hvad han gør. Nu kører toget, som han synger i sin nye single, til Musik i Lejet, og det bliver festivalens sidste musik-booking for 2023. Andreas Grauengaard, programansvarlig for Musik i Lejet, fortæller i en pressemeddelelse:

- Vi er spændte på endelig at kunne annoncere et af nutidens største popikoner i Danmark. Rahim er prikken over i'et i vores nu helstøbte officielle musikprogram, som kommer til at brage ud af højtalerne for Musik i Lejets festivalpublikum om kun få uger, siger Andreas.

Nu kan Musik i Lejets gæster begynde at varme stemmebåndet op og skråle med på Rahim-bangers som Flyvende Faduma og Mucki Bar og det nyeste hit, Vi1!

Tobias Rahim er et navn, der efterhånden ikke behøver en introduktion. Rahim har serveret hit efter hit for popelskerne, og der er grundlæggende ikke en ungdomsfest i landet uden en stor mand. Rahim skriver fængende, moderne popmusik, der tør at tage fat i betændte, tabubelagte emner som køn, immigration og sex. Tobias Rahim har formået at forene politik, frustration og ungdommens usikkerheder i et både poetisk og bramfrit univers, som gør det umuligt at stå stille.

På Ugeposten og Frederiksborg Amts Avis bestræber vi os altid på at lave historier, der betyder noget for dig.

Så har du en idé til en artikel eller et tip, så send en mail til redaktionen på gribskov@sn.dk eller ring til os på telefonnummer 8888 4309.

Du kan også kontakte vores journalister direkte på nedenstående mailadresser:

Camilla Nissen, redaktør, camilla.nissen@sn.dk

Ann-Sophie Meyer, journalist, ann-sophie.meyer@sn.dk

Mikkel Svinth Rødgaard, journalist, mikkel.rodgaard@sn.dk

Nicklas Thorup Clausen, journalist, nicklas.clausen@sn.dk

Klik dig ind her på og deltag i debatten og få daglige, friske nyheder fra dit nærområde.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...