Det kan dårligt betale sig at få fat på en flyttebil, når detailkæden Normal lukker sin butik i Hellerup og flytter. Den gamle adresse var nemlig Strandvejen 161, mens man åbner igen onsdag 2. august på adressen Strandvejen 159.
Butikskæden, der har slået sig op på at “sælge helt normale varer til unormale priser”, har nu mere end 540 butikker i syv lande.
Sortimentet omfatter mere end 4.000 varenumre blandt andet kendte mærkevarer inden for hudpleje, tandpleje, shampoo, makeup og rengøring.
“Når dørene slås op til den nye butik, skal det naturligvis markeres med en fest: Kunderne kan se frem til sjove events, konkurrencer, giveaways - og selvfølgelig masser af god stemning og endnu flere spændende varer til faste lave priser,” lover Normal i en pressemeddelelse.
jesl