Birkendegaard er i centrum i ny sæson af tv-program

Godsejer Jørgen Faye og hans hustru Hanne Faye er med når DR på fredag har premiere på 2. sæson af tv-programmet “Giv os naturen tilbage”. Foto: Mie Neel

Godsejer Jørgen Faye og hans hustru Hanne Faye er med når DR på fredag har premiere på 2. sæson af tv-programmet “Giv os naturen tilbage”. Foto: Mie Neel

På fredag den 21. juli er der på DR præmiere på 2.sæson af tv-programmet “Giv os naturen tilbage”.

I programmet følger man Frank Erichsen (bedre kendt som Bonderøven fra tv-programmet af samme navn), der arbejder for at få mere vild natur i hele Danmark.

Det bringer ham i denne sæson blandt andet i kontakt med godsejerparret Hanne og Jørgen Faye samt deres søn Oskar Faye, der på deres egen måde arbejder for at skabe mere vild natur på godset Birkendegaard.

Det foregår blandt andet på godsets 2400 kvadratmeter store have, som Hanne Faye i samarbejde med biolog og havedesigner Katrine Turner har omdannet fra græsplæne til et blomsterflor af hjemmehørende arter til glæde for insekter og dyreliv.

Derudover arbejder far og søn sammen om et projekt, der skal omdanne våde engarealer og skov til mere vild natur med helårsgræssende kvæg.

Kameraholdet har fulgt familien Faye fra marts 2021 og helt frem til sensommeren 2022.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...