Der er noget særligt over udsigten fra Østre Mole. Øresund er jo i sig selv skønt, men vender man sig om, kigger man direkte ind i et levende maleri. Her flagrer vimpler i vinden, mens marehalm gør dem kunsten efter. I klitterne ligger et par unge mennesker og nyder solen, og bagved ligger de gamle huse – det gamle fiskerleje med Lochers hus i første række. Det er ikke umiddelbart til at se, men noget gemmer sig i kulissen. En altoverskyggende trussel mod Hornbæks historiske idyl af natur og kultur, vil en af to hårdt optrukket fløje af hornbækkere mene, mens den anden vil tale om en nødvendig og moderne udvikling, der ikke truer noget som helst, men i stedet gavner den gamle by.