Jeg oplever kommunens demensteam som et af de mest velfungerende i landet til stor støtte og gavn for kommunens demensramte borgere og pårørende.
Én af hjørnestenene i succesen er fællesskab: Kurser for pårørende, månedlige møder med erfaringsudveksling i følgegruppe for pårørende, månedlige sammenkomster for demensramte og pårørende ved én af de mange bålhytter i kommunen, hvor der bliver tilberedt spændende ting over bålet, og månedlige møder i Demenscaféen på den gamle Bybækskole i Farum ligeledes for både demensramte og pårørende.
Disse fællesskaber med demensteamet er utroligt vigtige, og nu er vi helt inde ved kernen af et givtigt samarbejde mellem kommune og borger, for her lærer de demente med pårørende demensteamet at kende. Og demensteamet lærer de ramte familier at kende indgående. Netop med dette gensidige kendskab kan demensteamet spotte rettidigt, når der er behov for individuel hjælp i en svær hverdag.
Jeg har selv mistet min demente hustru for godt tre år siden, men er fortsat deltager i demensteamets arrangementer til stor glæde for mig i forsøg på at komme videre i livet, og hvor jeg som deltager i al beskedenhed også mener at bidrage med erfaringer til de deltagere, der er midt i et vanskeligt forløb.
De månedlige møder ved bålhytterne har fungeret på fortræffeligt vis i knap seks år. Det har været et helt specielt og unikt tiltag; en kombination af samvær, natur og faglighed, og hvor erfaringer med interesse er fulgt tæt ved besøg til arrangementerne af medarbejdere fra andre kommuner.
Men nu er det slut. Kom Ud-arrangementerne stopper med øjeblikkelig virkning. Forvaltningen kan ikke mere prioritere ressourcer til aktiviteten i en presset hverdag.
Vi lader lige begrundelsen stå et øjeblik. Vi taler om et to-timers arrangement én gang om måneden med to lønnede medarbejdere fra kommunen - en demenskonsulent og en fysioterapeut (spejder) fra Svanepunktet, samt en ulønnet frivillig. Og så ved jeg godt, at der skal noget forberedelse til og lidt indkøb samt efterfølgende oprydning, men alligevel.
Jeg er ikke sikker på, at beslutningstagerne med denne disposition helt har for øje, hvilken værdi de skærer væk for demensramte familier Det er en forebyggende indsats, de skærer væk.
Forvaltningen kan sikkert eksakt regne besparelsen ud, men konsekvenserne, der ligger hen i det uvisse, kan i længden føre til væsentligt større udgifter for kommunen på anden vis.
I mit tilfælde fik jeg styrke i samværet ved demensteamet og andre pårørende, som gjorde mig i stand til i egen bolig med assistance fra hjemmeplejen at passe min hustru lige til det sidste.
I øvrigt var min første kontakt til kommunens demensteam efter min hustrus udredning og diagnose netop Kom Ud, der lige var startet i efteråret 2018.