Arla trækker kakaomælk tilbage

Hvis du har købt en eller flere brikker med Maja Kakaomælk fra Arla med udløbsdatoen 1.1.2013, så lad være med at drikke den. I stedet kan du aflevere den, der hvor du har købt den og få pengene tilbage. Det oplyser Arla Foods i en pressemeddelelse, hvor det oplyses at 2880 kartoner Maja kakaomælkedrik trækkes tilbage fra Kvickly, Fakta og SuperBrugsen butikker på Sjælland, fordi kakaomælken ikke er steril.

Årsagen er en rengøringsfejl på Esbjerg Mejeri. Fødevaremyndighederne er underrettet.

Arla Foods beklager hændelsen og det besvær, som følger med.

Ifølge Arla så lugter og smager den usterile kakaomælk grimt, men det er ikke sundhedsskadeligt, hvis man kommer til at sluge en tår, oplyser pressechef Theis Brøgger til SN.dk.- Produktet har en dårlig kvalitet og derfor trækker vi det tilbage. Normalt producerer Arla 18 ton af den type kakaomælk om dagen, så de 2880 katorner er et meget lille parti, men kunderne er utilfredse, så derfor trækker vi det tilbage, tilføjer han.

Det er primært butikker i Nordsjælland, København og på Bornholm, der har solgt den dårlige kakaomælk. Butikkerne er informeret om, at du kan leveret kakaobrikkerne tilbage og få pengene retur, siger Theis Brøgger.

Se listen over butikker her

Superbrugsen Smørum

Fakta Gurrevej

Kvickly Birkedalsvej, Prøvestenscentret

Fakta Albertslund

Superbrugsen Holmegårdscentret

Kvickly Holte

Superbrugsen Hørsholm Midtpunkt

Fakta Dildhaven

Kvickly Kanaltorvet , Fr.

Fakta Hundested

Fakta Asserbo

Kvickly Værløse

Fakta Farum

Kvickly Helsinge

Superbrugsen Græsted

Superbrugsen Skævinge

Fakta Nørregade Frederiksværk

Kvickly Allerød

Fakta Espergærde

Fakta Køgevej, Tåstrup

Kvickly Holte

Kvickly Værløse

Kvickly Helsinge

Fakta Helsinge

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...