Taastrup: - Min virksomhed er skabt på rendyrket entreprenørblod. I de første tre år arbejde jeg 100 timer om ugen og så stort set aldrig nogen venner. Jeg brugte tre af mine unge år på det her. Jeg har arbejdet så meget, at jeg på et tidspunkt fik stress-symptomer og måtte have en snak med min læge om familiens og virksomhedens betydning for mig, og hvor lang tid jeg brugte på dem hver især.
De åbenhjertede ord kommer fra Danmarks Lakridskonge, Johan Bülow, der i en alder af blot 28 år har formået at få en stor verdensomspændende succes med sit kvalitetslakrids, Lakrids by Johan Bülow, som han producerer fra en lille fabrik i Taastrup. På blot fem år er han gået fra at koge lakrids i en 10 liters gryde i Svaneke til en forventet omsætning på 60 millioner kroner i 2012.
Selv om det lyder som en hård opstart, er der ikke spor af fortrydelse at spore hos Johan Bülow. Tværtimod.
- Det gør mega nas når man kun får fire timers søvn og skal op og klø på igen, og den første tid var skyld i en svingende humørkurve. Første del af projektet har været en rutschetur, men i dag går det hele meget nemmere, og når jeg tænker tilbage, ser jeg det slet ikke som en forfærdelig tid, forklarer Johan Bülow, der nu høster resultaterne af de mange arbejdstimer.
Læs meget mere om Johan Bülow og hans værdier og mål for Lakrids by Johan Bülow i DAGBLADET fredag.