Årets revygæst: Den bedste revy-ambassadør, man kan ønske sig

Anette Støvelbæk og Kristian Holm Joensen i en sketch i Odsherred Sommerrevy 2023 på Odsherred Teater. Privatfoto

Anette Støvelbæk og Kristian Holm Joensen i en sketch i Odsherred Sommerrevy 2023 på Odsherred Teater. Privatfoto

Odsherred Sommerrevy på Odsherred Teater i Nykøbing Sjælland har haft besøg af en inkarneret revy-personlighed - skuespiller, instruktør og tekstforfatter Chresten Speggers Simonsen, der blev så begejstret, at han har været at finde i teatersalen til tre revy-forestillinger.

Hver gang har han inviteret et nyt hold gæster med sig til at opleve den lokale revy, fortæller revydirektør Frede Gulbrandsen.

- Han er simpelthen den bedste ambassadør for Odsherred Sommerrevy, man kan ønske sig. Vi kårer ham til “Årets revygæst”, siger Frede Gulbrandsen.

Kommer han mon igen?

Revydirektøren venter nu spændt på, om Speggers møder op til én af de sidste fire revy-forestillinger 8.-11. august.

Chresten Speggers Simonsen har sommerhus i Odsherred og var i 2008 instruktør på Bente Eskesens DragsholmRevyen.

Speggers og Eskesen satte i 1994-98 Vordingborg på revykortet med "Vera og Valde“-revyerne.

I 1998 blev Chresten Speggers Simonsen kåret som “Årets revyforfatter” ved “Revyernes Revy”.

Han er også kendt for sin formidable parodi af Prins Henrik.

I 2002 modtog han Liva Weels Hæderslegat.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...