Brøndby sender stortalent til Fransk fodbold

Malou Marcetto Rylov skifter Brøndby ud med franske Dijon FCO.

Malou Marcetto Rylov skifter Brøndby ud med franske Dijon FCO.

Stortalentet Malou Marcetto Rylov skal ikke længere tørne ud for Brøndby IF’s fodboldkvinder. Fremover skal hun husere i den bedste franske liga for klubben Dijon FCO, som holder til i det østlige Frankrig.

Malou Marcetto Rylov har været en bærende spiller for de blå-gule i store dele af sæsonen 2022/23, hvor hun gradvist har taget et større ansvar på banen.

- Jeg er taknemlig for at have været en del af et så ambitiøst og passioneret hold, det har haft stor betydning for min udvikling både på banen, men også mentalt, fortæller hun til klubbens hjemmeside brondby.com.

Samtidig understreger hun, at det ikke har været nogen nem beslutning at skifte fra Brøndby IF til udlandet, og særligt holdkammeraterne kommer hun til at savne.

Hun glæder sig til at prøve kræfterne af i sin nye franske klub.

- Det havde jeg ikke opnået uden al den støtte jeg har fået i klubben og derhjemme, siger Malou Rylov.

Ifølge sportschef Claus Jensen er det en talentfuld ung spiller, som den franske klub får glæde af.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...