Igen onsdag udførte Københavns Vestegns Politi to aktioner i Ballerup. Først i Centrumgaden og efterfølgende i Hedeparken. Aktionerne var også denne gang rettet mod utryghedsskabende adfærd og mistanke om narkosalg.
Ved aktionen i Centrumgaden blev flere visiteret og i to tilfælde blev to personer sigtet for besiddelse af hash.
Også ved aktionen i Hedeparken blev et antal personer visiteret. En blev sigtet for narkosalg og en anden person, blev husket på, at han skyldte penge til det offentlige.
”Vi har fortsat fokus på Centrumgaden – og vi kommer igen”, siger vicepolitiinspektør Morten Steen, som er chef i lokalpolitiet.
I Københavns Vestegns Politi opfordrer borgerne i Ballerup til at kontakte politiet, hvis de oplever utryghedsskabende adfærd eller andet. Der er i denne forbindelse et meget tæt samarbejde mellem Københavns Vestegns Politi og Ballerup Kommune.
ulw
