Ny bro skal tiltrække flere

Den nye bro over Vetsvolden er netop blevet færdig. Foto: Jens Christian Elle

Den nye bro over Vetsvolden er netop blevet færdig. Foto: Jens Christian Elle

Der er kommet en ny bro og den betyder mere, end hvad øjet lige ser.

- Den falder i tråd med resten af de ting som vi vil. Man kan ikke lave butik, hvis ikke der er en vej, kan man sige, forklarer forperson for Brønshøj-Husum Lokaludvalg Christoffer Rosenkrands.

Den nye cykel- og gangbro over Vestvolden er en genopførsel af en gammel bro, som har været væk siden 1954. Broen er en del af den cykelsti, som hedder Husumforbindelsen.

Cykelstien Husumforbindelse forbinder Husum fra Korsager Allé ad Kobbelvænget, nu over Vestvolden, med Tingbjerg. Et stykke tid endnu er cykelstien på Kobbelvænget ikke helt koblet til broen, men næste etape venter og den skal løbe mellem græsarealet bag Energicenter Voldparken og boligblokkene.

Brønshøj-Husum Lokaludvalg har arbejdet med Husumforbindelsen i mange år og glæder sig nu over, at broen står færdig. Dermed er man er et skridt nærmere at skabe et alternativ til Åkandevej og Gadelandet for de bløde trafikanter. Samtidigt bringes Tingbjerg tættere på Frederikssundsvej. En positiv sideeffekt er, at den kan gøre vejen til Energicenteret lettere og dermed kan stedet få flere brugere og besøgende.

- Det vil give flere gæster til Energicenteret, hvor vi håber at der kommer en Naturlegeplads også, fortæller Rosenkrands.

Boligområder åbnes

Mange af de boligområder, som blev bygget fra 1960’erne og op til 80’ erne, er i dag præget af at være mere eller mindre udsatte boligområder.

- De har alle karakter af at være lukkede og mange er blevet det, som vi i dag kalder udsatte boligområder. De skal åbnes og det gør man blandt andet ved at lave adgangsveje på alle mulige måder. V kender alle det med at komme ind i et villakvarter, og så er man faret vild. Der skal være mange veje ind og ud i stedet for følelsen af at være fanget, siger Rosenkrands og tilføjer, at via den nye bro får man en smuk og grøn ankomst til Tingbjerg og ser hvor grønt hele området er.

Udover at skabe flere adgange til Tingbjerg, er håbet også at broen og cykelstien vil få flere til at vælge cyklen som transportmiddel og som en kilde til bevægelse og motion.

Men giver det ikke mange flere mennesker på det fredede og fredelige Vestvolden?

- Lokaludvalget siger at vi vil gerne have flere besøgende. Selvfølgelig så skånsomt som muligt og vi skal have flere skraldespande. Vi kunne også godt tænke os mere lys og det skal være med hensyn til naturen. Men vi vi vil gerne have mere trafik på vores fede områder. Skiltene om mosen gør at flere folk går rundt om mosen. Der vil også komme flere mennesker til de ting, som ligger rundt om sådan en bro, siger han.

Brønshøj-Husum Lokaludvalg har netop i samarbejde med Bispebjerg Lokaludvalg og flere andre udviklet et cykelrutekort, som findes fysisk og digitalt og kan give oplevelser fra to hjul i hele det nordlige København. Det hedder På 2 hjul.

Fejring

Den nye bro og at man er kommet så langt med Husumforbindelsen skal fejres ved en bydelspicnic den 11. juni. Derudover er det også en anledning at København har status som europæisk arkitekturhovedstad. Derfor er der arrangeret en række ture, som sætter fokus på blandet andet arkitektur og det liv som rum skaber.

Fejringen sker med musik, aktiviteter for børn og fem guidede ture inden langbordsmiddagen byder på grønt meze-bord af lokale specialiteter fra nær og fjern.

Maden laves af Café Mors varme hænder og Det økologiske folkekøkken og det er muligt at dyppe sit brød i baba ganoush, blomkålstabouleh, flere bønne- og avocadospreads, bagte beder i yoghurt, bulgur med feta og svampe og tzatziki.

Se meget mere om Københaverpicnic på Billetto, hvor der også er meget mere info om turene.

Foto: kajbonne

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...