Af Louise Zabel, (SF), næstformand i Børne- og skoleudvalget og medlem af Økonomiudvalget

Jeg er som SF’er enig med jer (og de fleste andre) i, at så store institutioner som 132 børn ikke er den rette løsning. Heller ikke for Hørsholm, og heller ikke for Regnbuen.

Jeg ærgrer mig over, at det er kommet så vidt, at vi pt. skal træffe en så trist beslutning. Vi står på bagkanten af gamle beslutninger, hvor man har lukket institutioner og nu nærmest ikke råd til en ny eller plads til flere børn. Suk.

Vi skal løse en bunden opgave med at skaffe pladser, men det skal jo ikke forværre de nuværende institutioner, der først de senere år er på vej op med bedre normeringer og større fokus på tidlig indsats for sårbare børn. Som I skriver, er der desværre et stigende antal børn, der mistrives og senere får en rigtig svær skolegang. Den udvikling skal og må stoppes.

Derfor er det også helt vildt vigtigt, at vi træder varsomt, og at (alle fra) Regnbuen er med til at forme en løsning. Hvad skal der til, hvis vi SKAL bruge de kvadratmeter?

Hvordan kan vi organisere det, så alle kan leve med løsningen? Hvordan kan vi lave en ’mindre institution i den store’?

Mindre enheder med tæt voksenkontakt til faste pædagoger og pædagogiske assistenter er afgørende for den nære relation, der sikrer udviklingen og trygheden for vores børn. Derfor kan vi heller ikke undgå at tale om, hvad en udvidelse vil kræve i fht. organiseringen og bemandingen, fordi det netop er vigtigt, at den pædagogiske ledelse er tæt på personalet, så udvidelsen ikke mærkes af børn og forældre som en spareøvelse.

Vi har i Børne- og skoleudvalget bedt administrationen arbejde tæt sammen med Regnbuen om at finde frem til en løsning, og så må vi se, hvilke muligheder, der er.

Har I konkrete forslag og pointer, så meld dem ind. De bedste løsninger er noget, vi laver sammen. Vi kan bare ikke tillade os IKKE at gøre noget ved et svært problem og efterslæb, man i Hørsholm har ’samlet sammen’ over en årrække.