Kalundborg: Sidste år introducerede Vores Kalundborg en Walk of Fame. Her blev en messingplade, der var lagt end i en flise, afsløret på Solskinspladsen. Esbern Snare blev valgt som første kalundborgenser, der fik sin egen flise.
Hvem det bliver i år er selvfølgelig en hemmelighed, som først afsløres, når åbningsoptoget når Solskinspladsen.
Flisefakta
En flise på Solskinspladsen vejer i sig selv 20 kilo, messingpladen vejer otte.
Det er derfor et større og tungere arbejde at etablere den Walk of Fame, som så dagens lys under byfesten sidste år.
Messingpladen er lavet af HRS, flisen fræset ud ud i Jyderup Stenhuggeri. Det er de eksperter i og leverer fliser med messingplader til flere revyer.
Sponsorerne er Home Kalundborg, Kalundborg Kommune, Vores Kalundborg og Sjællandske Medier.
- HRS har lovet at levere messingpladen de næste 15 år, så vi kan se frem til, at der kommer mange flere Kalundborg-personligheder på Walk og Fame i årene, der kommer, siger Svend-Erik Kristensen, Vores Kalundborg.
