Musik, boder, snobrød og hygge: Så er der sommerfest igen

Der er altid masser af gæster ved sommerfesten i præstegårdshaven ved Brønshøj Kirke.

Der er altid masser af gæster ved sommerfesten i præstegårdshaven ved Brønshøj Kirke.

Sommerfesten står for døren – torsdag d. 8. og fredag d. 9. juni kl. 15 til 21 - fylder omkring 100 frivillige, anført af kirkens Menighedssamfund og FDF K25, traditionen tro Præstegårdshaven med musik, børneaktiviteter, boder og tombola, snobrødsbål, mad og drikke og masser af godt humør.

Torsdag eftermiddag klokken 17 er skuespiller Bodil Jørgensen vært ved Fællessang i Sognehuset.

Et andet af de musikalske indslag er ”Future of 2700”, en flok musikalske talenter og tidligere MGP-vindere fra Brønshøj Skole. Sammen med musiklærer Kevin Lynggaard giver de koncert om fredagen den 9. juni klokken 16.

De seneste år har Brønshøj – mere præcist Brønshøj Skole med musiklærer Kevin Lynggaard i spidsen – leveret en sand perlerække af musikalske talenter til MGP og ”Danmark har talent”.

Under navnet ”Future of 2700” kommer et stærkt hold af talenterne til Sommerfesten for at synge deres vindersange og deres egne arrangementer af kendte numre. Med i flokken er Liva, som vandt MGP i 2020, ”Tinke and the Winkies”, der blev nummer to i 2021, The Specials, som også blev nummer to bare i 2022 samt Liv & Nadja, Vida, Elva og Anna Dalum.

Alle bliver akkompagneret af musiklærer Kevin Lynggaard på guitar og hans musikalske partner omkring talenterne, Paw Skovbye, på bas.

- På Brønshøj Skole er det lykkedes os at skabe et miljø, hvor det er fedt og cool at spille musik og synge, siger Kevin Lynggaard.

- Her får unge mennesker, der er dygtige til musik, men som måske har lidt problemer med det sociale, et ekstra netværk ud over skolen; et netværk, hvor de støtter hinanden og får nogle superfede oplevelser sammen.

Nogle af de unge er fx med på ”Buster Holdet”, der hvert år turnerer med Buster Filmfestivalen.

Foto: Foto Jens Wollesen

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...