Domino-effekten: Pizzakæde lukker

Restauranten på Københavnsvej 13 var den første i rækken, da den australske ejer genetablerede kæden i Danmark i 2019. Nu opgiver ejeren Domino’s i Danmark. Foto: Jan Partoft

Restauranten på Københavnsvej 13 var den første i rækken, da den australske ejer genetablerede kæden i Danmark i 2019. Nu opgiver ejeren Domino’s i Danmark. Foto: Jan Partoft

Samtlige 27 filialer af pizzakæden Domino’s lukker, da det australske selskab bag restauranterne ikke har kunnet tjene penge i Danmark. Det oplyser det australske selskab, der ejer de danske butikker, i en pressemeddelelse. I 2019 gik Domino’s konkurs i Danmark efter afsløringen af blandt andet hygiejneproblemer og fusk med datomærkning af ingredienser.

Efter konkursen opkøbte den australske franchisetager, Domino’s Pizza Enterprise, rettighederne til forretningen i Danmark, og restauranten på Københavnsvej 13 var den første i rækken, da den australske koncern genetablerede pizzakæden. Kellie Taylor blev indsat som landechef for kæden, og det lykkedes at vende udviklingen, og lande et overskud på knap to millioner kroner efter skat i 2020/2021. Det førte til en ambitiøs plan om at åbne i alt 100 butikker på landsplan inden 2030. Sådan gik det altså ikke, nu hvor kædens 27 filialer lukker, og de godt 550 medarbejdere skal finde andet arbejde.

’Selvom vores teams indsats var i stand til at vinde nogle kunder tilbage og skabe loyale Domino's fans, var det ikke nok til at bygge en bæredygtig forretning i den forudsigelige fremtid. Desværre er det tid for os at sige farvel. Vores butikker er nu lukkede’, skriver Kellie Taylor på Domino’s hjemmeside.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...