Ungdomsformanden i Dianalund/Tersløse Håndboldklub, Rico Jørgensen, har præsenteret ungdomstrænerne for 2023/2024, der gør det muligt for børn og unge at spille håndbold. Trænerne er fra 1. august 2023:
U4-U6, begynder træningen i uge 34, 30-årige Nanna Molberg og 45-årige Lea Holm.
U7/U8, onsdage fra klokken 16 til 17.30, 63-årige Michael Marstrand er tilbage, efter at han for mere end 10 år siden trænede dame seniorer.
U9-U11, tirsdage fra 16.30 til 17.30, 40-årige Rico Jørgensen er træner på femte sæson.
U15 piger, torsdage fra 17.30 til 19, 58-årige Peter Andersen.
U15 drenge, tirsdage og torsdage fra 17.30 til 19, 56-årige Finn Aaberg og 26-årige Michael Hansen.
U15 og seniorerne begynder først træningen i uge 31 tirsdage og torsdage, og herrerne træner også mandage.
