Når Retten i Glostrup i den kommende uge ventes at afgøre, om en 57-årig mand og hans 48-årige søster er skyldige eller skal frifindes for omskæringen af mandens dengang 12-årige datter i Somalia for snart 10 år siden, er det under alle omstændigheder kulminationen på et årelangt og meget specielt forløb. Det begyndte i 2019, da datteren, som sammen med sin mor og søskende blev holdt fanget mod deres vilje i Somalia, kom i kontakt med en svensk-somalisk menneskerettighedsaktivist. Det blev startskuddet til en befrielsesaktion, der fik moren og børnene hjem til Danmark.
Mor og børn holdt fanget i Somalia i årevis - sådan kom de tilbage til Danmark
En menneskerettighedsaktivist stod bag aktion, der fik en mor og hendes børn ud af Somalia og hjem til Danmark.