I marts blev VV Auto i Nykøbing som det første værksted i Skandinavien en del af den verdensomspændende kæde Castrol Service. Kæden har fart på, og allerede nu er den oppe på 27 værksteder i Danmark - men VV Auto var altså først i hele Skandinavien.
Det er Viktor Yusein, der ejer værkstedet, som har fået sit navn fra fornavnene på ham og konen Veselina Gancheva, der arbejder som bogholder i firmaet. Og han var ikke i tvivl, da han fik tilbudet om at blive Castrol-værksted.
- de har meget høj kvalitet på olie og reservedele. Vi går efter kvaliteten, fortæller Viktor Yusein.
Han hæfter sig også ved, at mange bilmærker bliver leveret med Castrol Olie som nye.
- Ved at vælge Castrol olie får vores kunder i mange tilfælde hældt den motorolie på deres bil, som den også er født med, lyder det fra værkstedet i en pressemeddelelse.
Samtidig har VV Auto lavet aftale med AD Danmark om at levere reservedele.
Der er også kommet en ny ansat, da Peter Jørgensen er kommet til som ny Svend. HAn var tidligere ansat hos Bjarne Landergreen Svendsen i Stårup Autoværksted, men efter han gik på pension, er Peter Jørgensen skiftet til VV Auto.
