Jyske Bank flytter sammen i Farum

Her er 10 ud af de 12 ansigter, du i fremtiden kan møde i Jyske Bank i Farum. Pressefoto

Her er 10 ud af de 12 ansigter, du i fremtiden kan møde i Jyske Bank i Farum. Pressefoto

ERHVERV To bliver til én. I december 2022 overtog Jyske Bank Handelsbankens aktiviteter i Danmark, og i disse måneder bliver afdelinger lagt sammen over hele landet. I Farum holder den tidligere Handelsbanken-afdeling på Farum Hovedgade 37 åbent for sidste gang tirsdag 27. juni, og onsdag 28. juni kan kunderne i stedet møde Jyske Bank på Rådhustorvet 1.

Medarbejderne fra det tidligere Handelsbanken flytter med over, så alle kunder kommer til at møde velkendte ansigter, når de fremover besøger afdelingen på Rådhustorvet.

”Vi bliver 12 rådgivere i alt, og vi kender alle sammen byen og kommunen godt,” fortæller privatkundedirektør Lonni Buch Øgard, der kommer fra en stilling som afdelingsdirektør i den tidligere afdeling af Handelsbanken på Farum Hovedgade. Hun glæder sig over, at alle kollegaer nu skal sidde i samme lokaler:

”Vi har arbejdet tæt sammen siden december, og nu tager vi det sidste skridt og flytter sammen fysisk – det bliver en kæmpe styrke for os. Vi har et godt kulturelt match og et superstærkt hold, der kan lære af hinanden, så vi sammen kan give kunderne det bedste fra begge banker.”

Der er også glæder hos Steen Givard, der er markedsdirektør i afdelingen.

”Furesø Kommune er et spændende område for Jyske Bank, og med flere rådgivere samlet på samme sted bliver fleksibiliteten og tilgængeligheden endnu større,” siger Steen Givard, der markedsdirektør i området.

Jk

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...