Mere liv i tre gange Ringstedgade 13

De tre forretninger i Ringstedgade 13 går sammen om at skabe mere liv i området. Fra venstre er det Lene Broe Olesen fra Det Kollektive Klædeskab, Jeffrey Scott Stratton fra Art & Work og Stina Grube Roy og Maria Grube Andersen fra Café Selv Skab.

De tre forretninger i Ringstedgade 13 går sammen om at skabe mere liv i området. Fra venstre er det Lene Broe Olesen fra Det Kollektive Klædeskab, Jeffrey Scott Stratton fra Art & Work og Stina Grube Roy og Maria Grube Andersen fra Café Selv Skab.

Aktiviteten er vendt tilbage i den lave bygning på hjørnet af Ringstedgade og Bredgade, hvor de tre lejemål i nummer 13 har ligget øde hen.

Ind i nr. 13 til højre er flyttet Jeffrey Scott Stratton med galleri og atelier Art & Work, og kort efter åbnede Lene Broe Olesen sin medlemsbutik Det kollektive Klædeskab i nr. 13 midt for og nu er søstrene Maria Grube Andresen og Stina Grube Roy rykket ind med Café Selv Skab i nr. 13 til venstre.

De fem har stukket hovederne sammen og blevet enige om, at nu skal der ske noget i Ringstedgade.

- Vi vil lave nogle fælles arrangementer, da vi stort set henvender os til de samme mennesker med vores tilbud, fortæller Lene Broe Olesen.

- Samtidig er det oplagt at få de øvrige butikker med, der ligger i samme ende af Ringstedgade som os, på den måde kan vi sprede kendskabet til at der sker noget i gaden.

I første omgang sker det ved at i hver forretning har oplysningsmateriale om de andre butikker og ved at henvise til hinanden.

Art & Work er både et atelier og galleri. Jeffrey Scott Stratton udfører sine arbejder der, og han udstiller både egne værker og gæstekunstneres værker.

Det Kollektive Klædeskab er en medlemsbutik, hvor medlemmerne sælger tøj og udstyr, som de ikke længere bruger. Tidligere lå butikken i Karen Olsdatter Stræde.

Café Selv Skab er som navnet siger en café med kreative aktiviteter, hvor gæsterne kan skabe noget med egne hænder.

Foto: Jan Partoft

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...