Torsdag klokken 12.50 modtog Midt- og Vestsjællands Politi en anmeldelse fra en borger i Kalundborg.
Borgeren havde på daværende tidspunkt netop observeret, at der lå en bevidstløs mand ud for adressen Elmegade 38.
- Der er en mand, der kontakter politiet, fordi han bemærker, at der ligger en mand ved en lastbil, forklarer Maria Sander Hansen, der er kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.
Ifølge hende er der tale om en fragtmand, som ud for Husqvarna Skov, Park og Have har fået et ildebefindende:
- Han havde fået et ildebefindende, og var faldet om. Han var ikke ved bevidsthed, og blev derfor fløjet til sygehuset, siger Maria Sander Hansen.
Mandens nuværende tilstand er ukendt.