Lokale renoverer Faxe Sundhedscenter

Faxe Kommune har fredag den 29. juni 2012 afholdt licitation på en ombygning af Faxe Sundhedscenter.

Det samlede resultat er positivt; Alle tilbud ligger indenfor den forventede budgetramme og endda med et lille overskud, skriver Faxe Kommune i en pressemeddelelse.

Der var i alt fem entrepriser i udbud. Heraf har det i tre tilfælde været lokale virksomheder, der har haft de billigste bud.

- Det er et rigtig flot resultat. Det er meget positivt, at vi i Faxe Kommune har dygtige, lokale håndværkere, som både har lyst og mod på at påtage sig store opgaver og samtidig er i stand til at levere de enkelte ydelser til en konkurrencedygtig pris. Det er godt for vores lokalområde. Vi ser nu frem til at byggeriet kan gå i gang og glæder os til, at vi til foråret kan byde borgerne indenfor i et nyt og moderne sundhedscenter, skriver borgmester Knud Erik Hansen.

Der skal nu forhandles med de virksomheder, der har haft de laveste bud, med henblik på at indgå en endelig kontrakt snarest muligt.

Det er da også fordi detaljerne ikke er forhandlet på plads, at Faxe Kommune ikke oplyser, hvilke håndværkere, det drejer sig om endnu.

Arbejdet vil gå i gang i august/september 2012 og det samlede center ventes at stå færdigt i marts 2013.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...