Jørgen Minor fra hånden og i munden

Kunstneren, Jørgen Minor, Bogø Hovegade 58, er 72 år. Men det er ikke en alder, som begrænser hans gøremål. Han er med her og dér og allevegne, - repræsenteret ved sin kunst. Og hvis den har noget med alderen at gøre, så skulle det da lige være erfaringen.

Jørgen Minor er i de kommende måneder aktuel i det mønske med udstilling i Smykkemuseum, Hjørnet 6, Damme, Vestmøn. Men det er kun en brøkdel af hans medvirken for tiden. Ifølge hans hustru, Inge-Lise Minor, der er markedsførende for sin gemal. "Han holder sig helst i baggrunden," som hun fremfører det.

Jørgen Minors arbejder med bl.a. træ-relieffer og skulpturer er i øjeblikket på plakaten i f.eks. Rungsted, Odense, Kongens Have i København, Svendborg - og i Albertslund med Dansk Billedhuggersamfund. Han deltager også i den store udstillling på Masnedø-fortet. Og så er Jørgen Minor med i De 12 Langelandske Kunsttårne. Det er de tårne, der ligner små kirketårne - og som har været benyttet i forbindelse med elforsyning. Tårnene er fordelt over hele Langeland, og Jørgen Minor har tårn nr. 11 ved Tryggelev.

Det verbale kunstneriske forhold

Jørgen Minor har af og til ladet høre fra sig i det lange kunstnerliv - på den mere verbale facon og i forhold til samfundets kunstneriske islæt. Det var bl.a. ham, som for nogle år siden skrev, at "i en menneskealder har ingen for alvor kunnet hamle op med Møns Bank og rådhuset, når det gjaldt om at være Storegades grimmeste bygninger. Øens økonomiske og politiske kraftcentre har i deres bestræbelse for at strutte af magt og vælde opnået det stik modsatte". Og "det er ingen kommunal opgave at bygge torvecafé midt på byens centrale plads, - ja, der bør slet ikke ligge en permanent bygning her, og under ingen omstændigheder en fire meter høj fætter til Rådhuspladsens busterminal.

Og så ligger det jo enhver frit for at kommentere Jørgen Minors kunst.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...