300 børn og voksne løb en tur sammen i skoven

Foto: Presse

For få dage siden sørgede 300 børn og voksne for, at der var masser af tramp i Ravnsholtskoven og Sønderskoven. De 300 havde alle meldt sig til Red Barnets Familieløb, som blev afholdt for 17. gang, og hvor start- og målområdet igen var ved Vestre Hus.

Borgmester Karsten Längerich havde æren af at starte løbet, mens Niels Kirkegaard havde sat de tre ruter op på henholdsvis 2,6 og 3,8 og 6,5 kilometer i et varieret og historisk område.

- Flere hold fra Blovstrød Løverne deltog som en del af deres træning. Cheftræner Ole S. havde blandt andet inviteret alle begyndere til en tur i skoven. Der var mange familier med klapvogne, og ruterne var barnevognsvenlige. I år deltog flere også ved at gå ruterne, skriver Red Barnet Allerød i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Den hyggelige stemning fortsatte ved målstregen, hvor alle børn fik en medalje – hele 96 medaljer blev uddelt. Børnene fik også giveaways, drikkedunke og frugt. Alle svedige løbere blev belønnet med vand og frugt og der blev serveret kaffe og kagen.

Løbet indsamlede i alt 8260 kronertil Red Barnets arbejde.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...