Debat: Sammenhæng på socialområdet er helt afgørende

Der er flere årsager til ikke at hjemtage opgaver fra civilsamfundsorganisationerne. Det mener Anja Nielsen og Nikolaj Bjørk fra Venstre.

Der er flere årsager til ikke at hjemtage opgaver fra civilsamfundsorganisationerne. Det mener Anja Nielsen og Nikolaj Bjørk fra Venstre.

Udsathed kan have mange forskellige niveauer, og brugerne af en varmestue har en stor mangfoldighed. Helt grundlæggende så skal varmestuer først og fremmest være et fristed for brugere.

I Venstre har vi hele tiden peget på en fælles samdriftsaftale for alle varmestuer i kommune, uanset hvilken NGO de tilhører, med fælles vilkår, en ensartet strategi og dialog med kommune om at skabe de bedste betingelser for socialt udsatte, vil være optimalt. Dette bliver endnu mere aktuelt i forbindelse med den kommende hjemløsereform.

Allerede ved beslutningen om kommunal drift af varmestuen i Korsør, gjorde vi i Venstre opmærksom på, at vi ikke mener det er optimalt at hjemtage opgaver fra civilsamfundsorganisationerne af flere årsager. Den mest åbenlyse er, at den primære målgruppe i en varmestue kan være så udfordrede, påvirkede, syge at de er bortvist fra andre tilbud, herunder herberger, eller de kan have karantæne fra kommunale af forskellige årsager.

En varmestue kan derfor være en sidste vej til nærvær og indgangen til nye relationer for borgerne. Medarbejderen i varmestuen vil derfor ofte fungere som en brobygger ind i det etablerede myndighedssystem. Det kan være helt afgørende, for den enkelte borger at det sker den vej rundt.

Det er derfor også med stor bekymring for os, at processerne omkring varmestuerne i kommunen har skabt uro og utryghed for brugere og medarbejdere gennem lang tid. Det er beklageligt. I Venstre ønsker vi en klar strategi for hele hjemløse/udsatte området, og ikke mindst at det faglige felt, og hele målgruppen af brugere inddrages i de kommende processer som Socialudvalget står foran. Og ikke mindst ønsker vi, at der skabes den nødvendige sammenhængskraft med alle vores kommunale medarbejdere, samt andre myndigheder, som alle besidder stor faglighed. Det fortjener vores medarbejdere og de socialt udsatte i vores kommune.

Anja Nielsen (V), medlem af Socialudvalget og Nikolaj Bjørk (V), gruppeformand.

Har du en kommentar eller et nyt perspektiv til denne artikel, et konkret tip om en helt anden historie eller noget i din hverdag i vores kommune, som du undrer dig over?

Så vil jeg meget gerne høre fra dig.

Du kan kontakte mig på soeren.oehlers@sn.dk eller redaktionen på Redaktion-Slagelse@sn.dk.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...