Lørdag 15. juni afholder Rødvig Borgerforening Havnens Dag i Rødvig. Her vil der være fokus på kunst, mad og musik og begivenheden er en del af et større arrangement i samarbejde med andre foreningerne og restauratører i Rødvig. Der er solgt omkring 20 stadepladser, hvor der bliver mulighed for at købe malerier, keramik med mere.
- Rødvig Havn blev som bekendt ødelagt under stormen i efteråret og er nu så småt under genopbygning, men der mangler fortsat økonomiske midler. Rødvig Borgerforening har besluttet at donere overskuddet fra vores del af arrangementet til genopbygningen af havneområdet, skriver Rødvig Borgerforening i en pressemeddelelse.
Rødvig Borgerforening er også i år så heldige, at man har modtaget støtte fra F:I:S:K: på 5.000 kroner, som blandt andet skal bruges til at lave gratis ansigtsmaling på børn og til musikalsk underholdning for alle aldre.