I Socialpolitisk Redegørelse 2022 konkluderer Social-, Bolig- og Ældreministeriet at der i 2018 var cirka 288.000 personer i Danmark, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som fik støtte i form af ét eller flere hjælpemidler. Det svarer til 5 procent af befolkningen, og hovedparten er ældre personer over 65 år – mange af dem kvinder.
I redegørelsen kan man læse at hjælpemidlerne blandt andet kan have en positiv indflydelse på nogle af modtagernes selvforsørgelsesgrad, samt at hjælpemidlerne blandt andet skal være med til at lette tilværelsen for personer med et fysisk eller psykisk handicap ved at sikre, at de kan klare flere af hverdagens gøremål selv.
Redegørelsen giver for første gang nogensinde et samlet billede af, hvem der modtager hjælpemidler i Danmark på grund af en funktionsnedsættelse. Hjælpemidler kan eksempelvis kan være en rollator, en badebænk, en toiletforhøjer eller en kørestol.
Forskelle i brug af hjælpemidler
Andelen med hjælpemidler varierer på tværs af kommunerne. I nogle kommuner havde over 3 procent i aldersgruppen 18-64 år et hjælpemiddel efter servicelovens § 112 i 2018, mens det var under 1 procent i andre kommune, kan man læse i redegørelsen.
Ifølge en såkaldt regressionsanalyse i redegørelsen, kan man se at der er 1,3 procentpoint lavere sandsynlighed for at modtage et hjælpemiddel i Gladsaxe Kommune sammenlignet med referencekommunen Fredericia Kommune, der er valgt, fordi det er den kommune med den højeste andel af modtagere af hjælpemidler.
Samtidig er der for eksempel 1,6 procentpoint lavere sandsynlighed for at modtage et hjælpemiddel i Lyngby-Taarbæk sammenlignet med Fredericia.
- Sandsynlighed for at modtage et hjælpemiddel er altså umiddelbart lavere i Lyngby–Taarbæk end i Gladsaxe, men resultaterne siger ikke noget om, hvorvidt forskellen mellem disse kommuner er signifikant forskellige. Tabellen siger kun noget om, hvorvidt sandsynlighederne er signifikant forskellige fra referencekommunen, altså Fredericia, skriver Social-, Bolig- og Ældreministeriet til Gladsaxe Bladet i en mail.
I Gentofte er tallet 1,4 procent, i Herlev 1,1 procent og i Furesø 1 procent.
Ministeriet pointerer at resultaterne skal fortolkes med en vis varsomhed, da det i regressionsanalysen ikke er muligt at kontrollere for alle bagvedliggende faktorer, der har betydning for sandsynligheden for at få udleveret et hjælpemiddel.
Regressionsanalysen ser på, om der er signifikante forskelle i kommunernes andel af modtagere af hjælpemidler i alderen 18-64 år, når aldersfordeling, uddannelsessammensætning, forsørgelsesgrundlag, kønsbalance og etnicitet holdes konstant.
Mange får afslag
Ifølge Servicelovens § 112 skal byrådet yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet ”i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv”.
Ældre Sagen sendte dog sidste år et brev til social- og ældreministeren, hvor man pointerede at bevillingen af nødvendige hjælpemidler var mangelfuld, og at man ofte fik henvendelser fra medlemmer, som oplever, at kommunerne giver afslag på nødvendige hjælpemidler.
Formanden for Ældre Sagen Gladsaxe, Lise Vork, fortæller dog til Gladsaxe Bladet at det ikke er et billede som hun umiddelbart kan genkende i Gladsaxe.
Tal fra Danmarks Statistik viser at Gladsaxe Kommune netto brugte flere penge per indbygger til hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring til ældre end alle nabokommuner på nær Herlev, samt flere penge per indbygger end på landsplan.