Handelsskolen: Anton fik huen på som den første

Anton Kliem Guise fik huen på af sin mor. Pressefoto

Anton Kliem Guise fik huen på af sin mor. Pressefoto

Anton Kliem Guise blev mandag første student på EUX Business fra Hillerød Handelsskole. Han var oppe i faget virksomhedsøkonomi, hvor han gennemgik sin analyse af tekstilvirksomheden Gabriel.

- Det var meget rart at være den første – nu er jeg færdig og kan holde sommerferie. Det har været fint med eksaminerne. Vi har haft fem mundtlige og to skriftlige. På onsdag (i dag, red.) skal vi fejre huerne med klassen, når alle er færdige, og på lørdag har vi translokation med vogntur, fortæller han i en pressemeddelelse.

Anton Kliem Guise skal nu have et sabbatår, hvor han skal arbejde for Red Barnet. Han har lige fået job i deres marketingafdeling. Til foråret regner han med at skulle rejse rundt i USA i tre måneder.

Anton Kliem Guise har været elevambassadør og været med til at præsentere skolen og uddannelsen for folkeskoleelever og deres forældre. Han er også hueansvarlig og har stået for at planlægge deres vogntur.

Første færdige elev

Hillerød Handelsskole fejrede mandag også Markus Roswall, som blev den første færdige elev på EUD Business. Han var oppe i faget afsætning og forsvarede sin opgave om målgrupper og segmentering hos Plantorama.

”Det føles godt at være færdig. I dag skal jeg fejre det med familien – og så skal jeg holde ferie, hvor jeg skal være sammen med mine venner og rejse. Til august skal jeg starte hos Würth, hvor jeg skal være handelselev. Det vil sige, at jeg bl.a. skal arbejde med handel mellem virksomheder og sælge produkter til de virksomheder, som handler hos Würth, fortæller han i pressemeddelelsen.

På Hillerød Posten og Frederiksborg Amts Avis bestræber vi os altid på at lave historier, der betyder noget for dig. Så har du en ide til en artikel eller et tip, så send en mail til redaktionen på hillerod@sn.dk eller ring til os på telefonnummer 8888 4303.

Du kan også kontakte vores journalister direkte på nedenstående mailadresser:

Martin Warming, redaktør, martin.warming@sn.dk

Janne Mulvad, journalist, janne.mulvad@sn.dk

Mette Dolmer Thygesen, journalist, mette.thygesen@sn.dk

Johanne Wainø Topsøe-Jensen, journalist, johanne.wainoe@sn.dk

Per Skovkjær Sand, journalist, per.sand@sn.dk

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...