Langt ude: Han begyndte langt ude på nærmest en bar mark på Mindegårdsvej ved Viskinge.Men nu må 38-årige Flemming Rasmussen erkende, at der skal mere synlighed til for hans firma, Moderne VVS. Og synlighed er der ikke meget af på Mindegårdsvej, og hvor ligger denne vej i det hele taget.
AfTorben Husted Rasmussen
|
Syv medarbejdereSå selvom han har bygget virksomheden op ud af det rene ingenting til et firma med syv medarbejdere og en millionomsætning, ligger det fast, at Moderne VVS i år flytter til den tidligere limtræsfabrik Øresø i industriområdet Frederiksberg ved Svebølle.
I forvejen ejer han gennem sit andet firma, Moderne Byg, en stor del af de mange bygninger. En del lejer han ud til andre virksomheder og en del skal han altså selv bruge til værksted og lager, så hele VVS-virksomheden kan samles her:At være synlig- Det er alt for upraktisk, at materialer, maskiner og andet er delt på to adresser, og desuden gælder det også om at være synlig, siger Flemming Rasmussen, som desuden ser frem til at splitte privatadressen på Mindegårdsvej med virksomheden, så han ikke efter aftensmaden bliver fristet til lige at smutte over på virksomheden og ordne ting og sager, som gerne trækker længere ud end ventet. Der er med andre ord flere gode grunde til at flytte arbejdspladsen til Frederiksberg.Udlært i JyderupFlemming Rasmussen er udlært i Jyderup-firmaet Hans Jørgen Schmidt, hvor han var udlært svend i 1994. Derefter arbejdede han et par steder blandt andet i Norge som ansat, men begyndte sit eget, hvad han troede skulle være et en-mands firma på Mindegårdsvej:Bolig-projekter- Men det blev anderledes, end jeg havde forestillet mig. I dag er vi fem ansatte og to indlejede. Jeg laver VVS-arbejde på 47 boliger i Herlev og laver VVS i Kalundborg i den gamle retsbygning samt motorkontor, der skal laves til lejligheder. Desuden laver han service for en række store virksomheder, mange vandværker, men har da også private kunder.Godt netværk- Men meget skyldes energispare-arbejde til fjernvarme, jordvarme, naturgas og vi sætter varmepumper op i samarbejde med Punkt 1 i Kalundborg, beretter Flemming Larsen.
Han lægger vægt på af have et godt netværk med blandt andet hovedentreprenører og taler om at være på det rigtige sted på det rette tidspunkt og henviser til, at han er født og opvokset i Svebølle og derfor kender en lang række kolleger i bygge-branchen i lokal-området:
- Vi har da mærket krisen, men det går godt, siger Flemming Rasmussen, der undervejs i perioden som selvstændig selv har fået autorisation.
Flemming Rasmussen flytter i løbet af i år hele virksomheden fra Mindegårdsvej til Frederiksberg.
Flemming Rasmussen kan stadig betjene den lille gravmaskine i en snæver vending.