Når Herrelandsholdet går på banen i Parken fredag den 16.juni, bliver det med fire lokale børn fra det lokale Dream Team på banen.
De fire drenge Zakaria, Magne, Medin og Addullah spiller på fodboldholdet Dream Team i Taastrup IF, som er et særligt fodboldhold for børn med usynlige diagnoser.
På fredag kommer de altså til at gå side om side med Kasper Schmeichel, Christian Eriksen og Andreas Christensen, når de går på banen for at forsøge at besejre Nordirland.
De er i alt 11 børn, der får mulighed for at holde en landsholdsspiller i hånden, kommer fra i tre særlige fodboldhold, da DBU har valgt landskampen som en anledning at støtte op om parasport og give en håndsrækning til børn med diagnoser og særlige behov.
Det glæder Line Aoussar, der er træner og holdleder på Dream Team.
- Det er en kæmpe ære for alle børnene at få mulighed for at holde en landsholdsspiller i hånden, og det er en endnu større ære at blive spurgt og inviteret med i Parken, siger hun og fortæller, at det er fire spændte drenge, der skal til landskampen.
- De er alle glade og begejstrede, men også spændte. Der er nogle, der er udadreagerende og fortæller alle, de møder, om det, og andre, der er mere afdæmpede, fortæller hun.
Stolt over det
Også Ilknur Kekec er næstforkvinde i Taastrup IF og medtræner på Dream Team. Hun er glad for, at lokale børn fra Høje-Taastrup Kommune træder ind på banen for at sætte fokus på de her diagnoser.
- Jeg synes, det er fedt, de giver den her mulighed til de her børn. At vi kan sende de her børn fra vores, og at de får lov at møde de stjerner, de ser på tv. Selvfølgelig er jeg stolt over det, siger Ilknur Kekec.
Hun er også bestyrelsesmedlem i DBU Sjælland, men hun udtaler sig som repræsentant for klubben i denne sag.
Et vigtig budskab
Line Aoussar fortæller, at DBU har været meget åbne og imødekommende omkring, hvordan de møder børnene, og hvilke rammer der skal til, for at de kan være med på fredag.
Der har været en tæt dialog med DBU omkring kommunikation og rammesætning, hvilket er altafgørende for børnenes trivsel, og at de får en god aften i Parken, siger hun.
Det sender at stærkt signal om inklusion og viser, at DBU ønsker at gå forrest og tage et samfundsansvar, mener Line Aoussar.
- Vi ser det som et stort skridt, i den rigtige retning, at DBU ønsker at bruge tid og ressourcer, som det kræver, når man inviterer 11 børn med diagnoser med. Det er et vigtigt budskab at sende til resten af samfundet og til Danmark som helhed, siger hun.

Klik dig ind på , og deltag i debatten og får daglige, friske nyheder fra dit nærområde.

Vil vil meget gerne fortælle de positive historier fra vores kommune. Kender du til sådan en, så er du velkommen til at kontakte mig på kasper.ellesoe@sn.dk eller telefon 2619 9976

