Søm
Kald det bare fodboldballet.
Da Chelsea til sidst snørede Bayern München i Champions League-finalen lørdag aften den 19. maj, ved man med sikkerhed, at mindst to tilskuere til balletten Apollon på Det Kongelige Teater forlod forestillingen efter den første af de tre akter.
De smuttede diskret ud - og hjem foran fjernsynet.
Det gjorde Alban Lendorf ikke. For balletstjernen, der stammer fra Løve, var på scenen - men glad for, at han kun medvirkede i første del af forestillingen.
- Så jeg nåede at se næsten hele kampen på teatret sammen med nogle af de andre dansere, fortæller han.
Den 22-årige solodanser, der er søn af Torben Thim fra Rosenplanteskolen i Løve og maleren Beth Lendorf, er vild med fodbold. Når det er på internationalt topniveau.
Han ser alle Danmarks landskampe - hvis han da ikke er på arbejde. Men følger ikke med i Superligaen, selvom han holder med FCK.
- Når Danmark spiller, så sidder jeg med dunkende hjerte og en øl i hånden og råber foran fjernsynet. Jeg er meget entusiastisk, afslører ballettens unge komet.
Efter opbruddet i familien i Løve og flytningen til København i 1999 flintrede han som fodbolddreng af sted ude på fløjen i Østerbro-klubben Skjold. Men kun nogle måneder. Så fik balletten overtaget.
Benarbejde og skader til fælles
Fodbold og ballet har meget til fælles. Benarbejdet. Sliddet. Elegancen. Stjernedyrkelsen. Smerterne.
Og skaderne. Forstrækninger, forstuvninger, ledbåndsskader - og så videre. Balletdanserne kender det hele, og Alban blev i vinter lynopereret i den ene ankel. Han var hurtigt tilbage på scenen. Og når musikken spiller, så glemmer man smerterne.
Alban Lendorf blev sidste år solodanser på Den Kongelige Ballet allerede som 21-årig, men han har ingen Bendtner-hyre. Langt fra.
Han klager dog ikke og får - siger han selv - »en udmærket løn«. Ligesom fodboldstjernerne, har han en begrænset årrække til at tjene kassen som aktiv.
Professionel i udlandet?
- Jeg vil gerne uden for landets grænser og danse. Og kommer det faktisk også tit. Men foreløbig som gæst. Det er fint. Jeg elsker København, især om sommeren.
Uden kunsten ville vi være dyr
Nordvestnyt.dk spørger:
- Hvad siger du til den SFer fra partitoppen, der om Det Kongelige Teater skrev sådan: »Skatteyderne betaler 900 kroner i støtte, hver eneste gang en hattedame smider pelsen i garderoben og slår Hellerup-rumpen i de kongelige plyssæder. Danmarks vigtigste scene er ikke en gammel teaterkasse på Kongens Nytorv, men et fodboldstadion på Østerbro med plads til 40.000 roliganer«.
Danseren rykker helt frem på stolekanten.
- Jeg siger, at Parken sikkert har penge nok - og at den ikke ville være der uden Det Kongelige Teater. Altså ... at kunsten er mere essentiel, end folk tror. Uden den ville vi ikke være mennesker, men som dyr.
Alban er ivrig nu, men taler roligt:
- Hvis man godt kan lide fodbold, synes man selvfølgelig, at det er det vigtigste. Og det er også okay. Men for nu lige at tage balletten. Den betaler hver dansker cirka en 20er til om året. Til en ballet i verdensklasse. På niveau med FC Barcelona og Manchester United, hvis vi sammenligner med fodboldens top.
Læs mere om Alban Lendorf, hans Løve-baggrund og balletliv i denne og næste lørdags Weekendtillæg til dagbladet Nordvestnyt
- Læs mere i lørdagsavisen
