Sådan blev der lavet træsko i Buerup

Gert Hansen fortalte forleden på Høng Bibliotek, om hvordan han lavede træsko i Buerup. Privatfoto

Gert Hansen fortalte forleden på Høng Bibliotek, om hvordan han lavede træsko i Buerup. Privatfoto

Høng: Forleden fortalte Gert Hansen for medlemmerne af Lokalhistorisk Forening i Høng om sit arbejde med at lave rigtige træsko i sit værksted i Buerup - et værksted han sammen med sin kone, Karin, drev igennem mange år.

Det skete på Høng Bibliotek.

Værkstedet, som nu hedder Kunst og Håndværk, er blevet til et samlingspunkt for aktive kunstnere og håndværkere og også et udstillingsrum for både træsko og kunst, hvad det stadig er, selv om Gert har solgt sin del.

Han viste en film om selve det praktiske arbejde, hvor både hænder og maskiner var i gang - og her drillede teknikken desværre, så det var lidt svært at få lyden igennem, men tilhørerne tog det rigtig pænt, var meget stille og morede sig de rigtige steder.

Det blev en hyggelig aften, hvor alle fik et indblik i, hvordan kultur og aktiviteter kan foregå og stadig gør - også i meget små byer.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...