Plastikkens forbandelse

Karl Aage Thomsen

Kirkeåsen 41, Nærum

Vi får hele tiden at vide og kan også konstatere det, hvor farlig plastik er for både dyr, mennesker og naturen.

Men forbruget af dette skadelige produkt lader landrug, gartnerier og Erhvervsvirksomheder hånt om. De forbruger det i tonsvis, medens os borgere hele tiden bliver belært om, hvor farligt det er. Og det er der bestemt ingen tvivl om at det er. Det forpester både land og hav. Havdyr dør af det. Det gør landdyr også.

Plastikken driver rundt i havet som store øer til stor skade for både fisk, fugle og sejlads. Plastik kan næsten ikke nedbrydes. Det kan overleve i flere hundrede år, og opløses det vil det alligevel skade af de stoffer det er produceret af.

Næsten over hele landet har vi fået affaldssortering ned i de mindste detaljer til store problemer for borgerne. Store og små plastikcontainere fylder gader, stræder og gårdspladser. Og de pynter bestemt ikke på landskabet eller bybilledet og er ofte til problemer for færdsel til fods og andet trafik.

Mange har endnu ikke fattet at smide det i de rigtige plastikcontainere enten fordi de ikke taler dansk. eller fordi de er ligeglade. I vores Ejendomskompleks bor der folk, der ikke forstår hverken engelsk, tysk eller andre europæiske sprog. Plastik fylder på kort tid vores indendørs affaldesposer, fordi alle madvarer vi køber er pakket ind i plastik, grøntsager, frugt, kød, brød m.m.

Der siges, at der er opfundet robotter, der er bedre til at sortere affaldet end os mennesker. Det ville være en stor hjælp for både Natur og mennesker, hvis disse robotter overtager sorteringen. Det ville også pynte gevaldigt på naturen at få fjernet alle disse plastikcontainere fra gader, stræder og gårdspladser.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...