Historisk pragtvilla til salg for svimlende millionbeløb

Historisk pragtvilla til salg for svimlende millionbeløb

Historisk pragtvilla til salg for svimlende millionbeløb

Tusculum er en af landets mest markante boliger: 704 kvadratmeter herskabeligt liebhaveri på bredden af Bagsværd sø med statsministerboligen Marienborg som nærmeste nabo.

Den slotslignede pragtvilla er netop udbudt til salg til 72 millioner kroner.

Sidst villaen blev handlet, var i 2013, hvor erhvervsmand, iværksætter og medstifter af Løkkefonden, Lars Kolind, købte Tusculum sammen med sin hustru Vibeke Wesarg Riemer for 45,5 millioner kroner. I 2021 udgav parret en bog om husets historie. Dengang sagde Lars Kolind:

”Det er et privilegium at bo i Tusculum. Men det er også et kæmpe ansvar. Det skal passes og vedligeholdes, for vi har det jo kun til låns.”

Parret har nu efter ti års ejerskab lidt af en gevinst i vente; rundt regnet 26 millioner kroner, hvis de sælger til udbudsprisen.

Huset har 14 værelser, der ligger på en over 3.400 kvadratmeter stor grund.

Et af landets dyreste

Udbudspriser i det svimlende prisleje er ikke hverdagskost på det danske boligmarked, derfor er det heller ikke overraskende, at Tusculum placerer sig i top fem over de dyreste villaer til salg lige nu:

Ifølge Boliga er der i øjeblikket blot fire villaudbud til salg for højere beløb end udsigtsvillaen ved Bagsværd Sø. Villaer, der alle sammen ligger i Nordsjælland og koster mellem 75 og 80 millioner kroner – undtagen den allerdyreste:

Det er nemlig en palævilla på lidt over 380 kvadratmeter inde midt i København tæt på Christiansborg, der er til salg for runde 100 millioner kroner.

Se den vilde udsigtsvilla Tusculum her

https://www.boliga.dk/galleri/4900

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...