Årets første studenter springer atter ud

De første studenter hejste flaget på Borupgaard Gymnasium mandag morgen.

De første studenter hejste flaget på Borupgaard Gymnasium mandag morgen.

Solen skinner og flaget bliver hejst, når årets studenter igen viser sig frem med deres flotte huer i flere farver.

I Ballerup kommune er der tre gymnasier, der alle har fået studenterne ud i verden og en række glade unge, der nu kan se frem til en sjov sommer.

På Borupgaard var der traditionen tro flaghejsning mandag klokken 8.30, hvor de første studenter hejste flaget sammen med konstitueret rektor Karin Bøhrk.

De tre første studenter, der hejste flaget var Nikolina Boskovic, Thomas Jarner og Selma Lorentzen. Nikolina vil arbejde i en børnehave inden hun tager ud at rejse, Thomas vil enten tage et sabbatår eller på universitetet , mens Selma vil tage et sabbatår og derefter rejse.

På H.C. Ørsted gymnasium var den første student allerede klar med huen torsdag. Det var Yasmin som fik huen på efter veloverstået eksamen i psykologi.

Yasmin har planer om at tage et sabbatår efter velfortjent sommerferie, og måske vil hun bruge noget af tiden i sabbatåret på at blive lidt bedre til at programmere.

På Next i Ballerup kunne de to første studenter fra henholdsvis HHX og EUX fejre morgenen med deres nye hue.

Caroline Blomberg fik sin blå HHX-hue på og skal nu have et sabbatår, inden hun skal i militæret, mens Amalie Larsen efter sommerferien skal i lære hos Toyotas administration.

Men selvom der nu venter en ny og spændende fremtid for alle studenterne, og uanset om, de skal videre direkte efter sommerferien eller have sabbatår og rejse, så venter der med garanti nogle hyggelige og sjove uger fremover med masser af fest og glade timer.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...