Løb kvart maraton baglæns

Sidste år gennemførte 26-årige Mark Nørgaard fra Holbæk Copenhagen Marathon som utrænet.

I et radiointerview fik han bagefter sagt noget, som han selv betegner som åndssvagt, nemlig at han i år ville fuldføre løbet baglæns.

Så Mark Nørgaard stillede op til maratonløb igen i år - helt uden forberedelser.

- Det var bare derudaf, siger han til dagbladet Nordvestnyt. De første godt ni kilometer løb jeg baglæns, og jeg faldt efter 500 meter. Men jeg kom op igen. Efter de godt ni kilometer vendte jeg mig om og løb forlæns resten af vejen.

Mark Nørgaard gennemførte sit mærkelige løb i tiden fem timer og 44 minutter. I 2011 løb han på fem timer og 11 minutter, men det var altså med front i løberetningen hele vejen.

- Hvad så næste år?

- Jeg finder på noget andet, men det skal være mere gennemtænkt, siger han til avisen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...