Man læser tit og ofte om ting, der ikke fungerer i vores sygehusvæsen. Jeg er simpelthen nødt til at fortælle en solstrålehistorie.
Jeg har haft fantastisk god oplevelse med genoptræning af mit knæ, efter indsættelse af fuld knæprotese. Selve operationen var, for mig, en voldsom oplevelse, men den var nødvendig.
Da jeg blev afhentet af kørselsafdelingen til min første genoptræningstime på Tranehaven, var jeg lige så spændt, som inden selve operationen. Hvordan får jeg nogensinde et ordentligt knæ ud af det her, og hvordan kommer jeg nogensinde til at kunne bøje benet igen?
Men fra den første time indgød knæholdets to fysioterapeuter mig en tro på, at de med deres professionalisme og deres venlighed og omsorg, ville kunne gøre det umulige.
Maria og Marie Louise har i de seks uger, hvor jeg har gået på verdens bedste knæhold, fået presset mig, venligt, omsorgsfuldt, men også bestemt til at yde det, der skulle til, for at få et brugbart knæ ud af det.
Man er tilbøjelig til at stoppe, når det gør lidt ondt, men den går ikke hos Maria og Marie Louise. Bag deres venlige og tiltalende ydre gemmer der sig en erfaring, der siger, at det kommer til at gøre ondt, før end det bliver godt, og den forklaring accepterer man hurtigt.
De to personer har også formået at skabe en stemning på holdet, som har gjort, at vi som en naturlig ting, har taget del i hinandens fremskridt og udvikling. Der er blevet sammenlignet bøjningsgrader og indtagelse af smertestillende midler.
Jeg vil rette en stor tak til Maria og Marie Louise for en yderst kompetent genoptræning og tak for mange gode grin.
Også en tak til de andre på holdet. Det har været rigtig hyggeligt. Jeg sluttede i øvrigt med at løbe en lille tur den sidste dag. Så langt kan man altså komme, når man modtager den bedste genoptræning.