Mobilantennemaster skæmmer udsigten

Hørsholm: To 22 meter høje mobilmaster udformet som flagstænger skal rejses få meter fra gravhøjen ved Hannebjerg. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Jørn B. Jørgensen, der bor på en lille vej tæt ved, havde ikke hørt om de opførelsen af masterne, før han blev opmærksom på soklerne som for nylig er etableret på parkeringspladsen ved plejehjemmet Hannebjerg. Lige på den anden side af vejen ligger gravhøjen.

- Jeg er historisk interesseret og vil gerne bevare kæmpehøjen uspoleret og fredet, siger Jørn B. Jørgensen.

- Andre steder placerer man mobilmaster i industriområder eller på skorstene, men i Hørsholm Kommune placerer man dem i tæt bebyggede private områder. Det er en ussel placering at lave dem lige op ad et oldtidsminde, siger Jørn. B. Jørgensen

Kommunen har givet dispensation fra naturbeskyttelsesloven, som siger, at der ikke må bygges inden for en beskyttelseszone på 100 meter fra et fortidsminde. Ifølge Plan og Byg er det dels fordi, mobilmasterne er "relativt slanke elementer" og fordi der er tale om et "tæt bebygget byområde", hvor beskyttelseslinjerne allerede er brudt af bebyggelse. Projektet har været sendt i høring hos de omkringboende, men er ikke blevet annonceret, fordi kommunen vurderer, at "offentlighedens indsyn og udsyn fra () gravhøjen, ikke forringes."

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...