Millionregning venter Hillerød for fejl i parkeringshus

Hillerød: Parkeringshus Øst i Hillerød er bygget så elendigt, at en omfattende renovering er nødvending inden 10 år af hensyn til sikkerheden. Det er konklusionen i en rapport, som de rådgivende ingeniører Dines Jørgensen og Co. A/S har foretaget for Hillerød Kommune, der ejer p-huset i Østergade.

Firmaet anslår, at det vil koste kommunen 27,3 millioner kroner, at renovere det, foruden manglende p-afgifter i renoveringsperioden.

Blandt andet peger rapporten på, at der er ikke udført armering i p-dækkenes overbeton, hvilket resulterer i for store nedbøjninger og efterfølgende revner og vandgennemsivning. Der er ikke taget tilstrækkeligt højde for, at der er et aggressivt miljø med vand, salt og frost, i p-huset. Der er rustangreb i stålbjælker i ubehandlet sort stål. Understøtninger af dækelementer er udført med fejl.

Parkeringshuset er nu præget af slidtage. Der er udpræget korrosion på alle ikke galvaniserede ståldele. På de øverste dæk er der gennemsivning af vand, og flere parkeringspladser er afspærrede på grund af dryp fra kalkholdigt vand.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...